Danske Speditører Østjylland arbejder for et bedre speditionserhverv i Østjylland
Danske Speditører Østjylland er en lokalforening under landsorganisationen Danske Speditører. Danske Speditører Østjylland udgør sammen med 9 andre lokalforeninger rygraden i Danske Speditører - lokalforeningerne sikrer, at organisationen er tilstede i hele landet, og kan arbejde for bedre vilkår for speditionserhvervet såvel på internationalt og nationalt som på lokalt niveau.
Danske Speditører Østjylland er stærkt repræsenteret i landsorganisationen - ikke kun som en aktiv lokalforening, men også gennem mange af lokalforeningernes medlemmer i Danske Speditørers fagudvalg, udvalg der sikrer at nyeste viden og best practice danner grundlag for Danske Speditørers politiske og juridiske arbejde samt arbejdet med at uddanne fremtidens speditører.
Derfor har Danske Speditører Østjylland også været vært for Danske Speditørers repræsentantskabsmøde hele tre gange over de sidste ti år.
Foruden de officielle pligter og hverv er Østjyske Speditører omdrejningspunkt for såvel faglige som sociale arrangementer for speditører i det østjyske område. Således afholdes hvert år en velbesøgt generalforsamling, der arrangeres møder, kurser og seminarer om relevante faglige problemstillinger.
Endelig er Danske Speditører Østjylland stærkt engagerert i uddannelsen af fremtidens speditører. Aarhus Købmandsskole er et af tre steder i Danmark, hvor der uddannes speditører. Den naturlige og tætte kontakt til skolen sikrer, at eleverne altid får en stærk og relevant uddannelse. Eleverne er Danske Speditører Østjylland fremtid - derfor afholdes hvert år en særlig elevdag med spændende foredrag og virksomhedsbesøg.
Hvad er spedition?
Drømmer du om at blive speditør? Se filmen om, hvordan vi gør gavn for kunderne og for Danmark. |