SPEDITØRERNE: ”VI ER GLADE FOR DE NYE SIGNALER OM EU-TOLDKODEKSEN”
SPEDITØRERNE: ”VI ER GLADE FOR DE NYE SIGNALER OM EU-TOLDKODEKSEN”
Egentligt skulle speditører og resten af det danske erhvervsliv allerede fra 1. maj 2016 både have bevilling til at drive lagerfaciliteter, hvori der er toldoplag, og stille sikkerhed for såkaldt potentiel toldskyld i forbindelse med midlertidig opbevaring og visse særlige toldprocedurer. Sådan bliver det dog ikke.
Hermed er to af speditørernes største og tungeste anstødssten mod EU-toldkodeksen skudt til hjørne. De to store nyskabelser i EU-toldkodeksen er i Danmark udskudt til foreløbig 1. januar 2017. Det betyder, at både virksomheder og ikke mindst SKAT’s hårdt prøvede medarbejdere får langt bedre tid til at tilrettelægge de nye arbejdsgange og systemer, der skal til for at håndtere de to nye EU-krav.